Miljømål
Sigtet med miljømålsarbejdet er, at det skal føre til kontinuerlige og konkrete miljøforbedringer i Neovas forskellige aktiviteter.
Neova har fem overordnede miljømål. Virksomhedens forretningsområder har endvidere formuleret detaljerede miljømål med tilhørende handlingsplaner for at kunne gennemføre Neovas overordnede miljømål.
1. Mindske udslip til luften
Neova skal medvirke til at begrænse påvirkningen på klimaet og forsuringen ved at mindske udslippene fra produktions- og transportaktiviteterne samt effektivisere energianvendelsen.
2. Mindske udslip til vand
Neova skal mindske virksomhedens udslip til vand og sikre, at tilstrækkelig overvågning af eventuelle skadelige udslip til vand opretholdes.
3. Mindske mængden af eget affald
Neova skal minimere miljøpåvirkning fra affald, som fremkommer i produktionen. Dette skal opnås ved produkt- og procesudvikling, effektiv udnyttelse af ressourcerne og kredsløbsløsninger.
4. Mindske påvirkningen på omgivelserne
Neova skal reducere anvendelsen af skadelige stoffer og sikre, at håndteringen af farligt affald sker på en sikker og miljøtilpasset måde. Samtlige virksomheder skal arbejde på at begrænse deres negative påvirkning på vand- og økosystemer.
De leverandører og entreprenører, som Neova anvender, skal kunne fremvise klare mål og handlingsplaner for deres miljøarbejde for at opfylde virksomhedens miljømål.
5. Øge vidensmængden om miljø
Neova skal fremme miljøbevidstheden og øge vidensmængden om dagens miljøproblemer blandt medarbejdere og leverandører. Alle ansatte i virksomheden skal have god generel viden om miljøproblemer og i særdeleshed om virksomhedens egen miljøpåvirkning.
