Syntetisk biodisel

Syntetisk biodiesel kan komme til at erstatte store mængder fossil diesel i fremtiden.

[field_page_image-no-wrap-0]

Der hænder meget på biobrændselsfronten netop nu. Udviklingen fremskyndes af at EU har sat som mål, at 10 procent af alt brændstof til transport skal være ikkefossile i 2020. Det er en spændende udvikling, hvor vi sammen med vores ejere Vapo, vil ligge langt fremme. Derfor undersøger Vapo nu mulighederne for at starte fremstilling af syntetisk biodiesel på basis af træ og tørv.

Vapo og det finske skovejerselskab Metsäliitto er blevet enige om et samarbejdsprojekt med henblik på oprettelse af en fabrik til fremstilling af biobrændstof i Østersøområdet. Mulige placeringer for fabrikken er Kemi og Äänekoski i Finland, Kunda i Estland og Jönköping i Sverige. Miljøkonsekvensbeskrivelser er indledt for disse steder. Vapo og Metsäliitto fortsætter med at undersøge andre mulige placeringer.

Kuldioxidneutral, kan blandes med almindelig diesel

Diesel fremstillet af træ og tørv har mange fordele. Den giver intet nettotilskud af kuldioxid og er fri for svovl, aromater og andre sundhedsskadelige stoffer. Endvidere fungerer den udmærket i eksisterende dieselmotorer og kan endvidere blandes med almindelig diesel.

Brændstoffet er baseret på indenlandske råvarer og står helt uden for fødevarekæden. Diesel, som er baseret på en kombination af tørv og træ, er udviklet over en længere periode, og er nu klar til produktion i kommerciel skala, til forskel fra mange andre prisværdige, men ufærdige biodieselprojekter.

Ud over de åbenbare miljøgevinster kan der være tale om mange nye arbejdspladser.

Sådan fremstilles syntetisk biodiesel

[field_page_image-no-wrap-1]

Som råvare anvendes skovenergifraktioner af forskellig type, tørv fra grøftedrænede skovmoser og rørskove. Processens slutprodukter er et flydende syntetisk biobrændstof, men også biogas.

Brændstofferne fremstilles ved delprocesser, som primært bygger på forgasning og Fischer-Tropsch-teknik.

Sveriges energiforbrug i 2007
Energiforbrug 404 TWh
Tilførsel af biodiesel 1,2 TWh

Læs mere om energitilførsel i Sverige på www.ekonomifakta.se og på www.spi.se.